Lige når man går igang, så tænker man vel ikke så meget over ting som biblioteker, bibliotekspenge, ISBN-numre og den slags, for så skriver man bare. For mit vedkommende
kan jeg sige, at når inspirationen er der, så er det den, der regerer og ikke tanker om, hvorvidt mit nye uddødelige (?) værk havner i en relativ og tidsbegrænset sikkerhed på et bibliotek eller ej. Dermed ikke være
sagt, at jeg ikke er klar over, at bibliotekspenge, jeg kunne have fået, hvis bogen var kommet på et gængs forlag, nu går min næse forbi.
Dvs. at selv om man
nu har udgivelsesmuligheder, man ikke havde før, så har systemet også omkostninger. Nogle af disse er: 1) PR og salg er ikke længere en selvfølgelighed, og det er formodentlig heller ikke uden tidsbegrænsninger, for der
kommer hele tiden bøger, der jo også har krav på opmærksomhed, 2) ingen anmeldelser eller få og spredte. Dem, der skrives, skabes som regel ud fra en fordom imod disse nye forfattere, der ikke regnes for så meget som dem,
der er blevet udgivet på ordinære forlag, 3) bibliotekerne holder sig væk - i hvert fald foreløbig, for jeg tror ikke, at den holdning kan fortsætte, da en bog nu engang er en bog, 4) ingen bibliotekspenge.
Noget andet er, at man ser sine værker udbudt til salg steder, man aldrig har hørt om. Priserne veksler, hvilket føles højst besynderligt, da det jo er det samme værk.
Dvs. at som landet ligger lige nu, kan man have en masse sjov ud af at udgive ebøger og i det hele taget at forsøge sig som selvudgiver, men det har også nogle omkostninger, og på
nogle punkter sidder man tilbage som et stort spørgsmålstegn. Jeg tror faktisk, at selvudgivere er nødt til at danne en form for interesseorganisation, hvis de ønsker at beskytte deres værker.