Blog

Tekst

Erik Oluf Frederiksen: "Englesang og hornmusik. Om Frelsens Hær og Vesterbro i 1950'erne": HER & NU

Napoleon ville have været misundelig, for magen til dedikeret hær skulle man lede efter, i hvert fald dengang i 1950'erne, hvor de var et synligt indslag i gadebilledet med deres optog og sange. Nu er det anderledes, for de er ikke nær så synlige mere, i hvert fald ikke på gadeplan. Selv blandt ikke-tilhængere nød frelser-soldaterne en vis popularitet. Noget, der blandt andet viste sig i drillende tilråb, der blot var en del af hyldesten: "Frelsens Hær, sure tæer". Andre uden for frelserhæren talte højlydt om alle de gode gerninger, man tilskrev dem. Når hæren somme tider snød lidt med vidnesbyrd og omvendelser, der ikke altid var så spontane, som de blev fremstillet, så var det alt sammen en del af frelserarbejdet, for det gjaldt om at få frelst så mange sjæle som bare muligt, og det har samtiden sikkert været klar over og vel også accepteret.
Forfatteren voksede op med hærens idealer og var som søn af højtstående medlemmer en naturlig del af dens fortrop. Det har givet ham et personligt kendskab til ideologier og omvendelsesmetoder inden for den danske hærafdeling, som han fremstiller på en både interessant og loyal måde. Som bidrag til historien om Frelsens Hær på dansk grund er hans bog spændende læsning, men den bygger mere på barndomserindringer end på en decideret analyse af fænomenet Frelsens Hær. Selv om han på et tidspunkt brød med frelserhæren og blev en "frafalden synder", kom han åbenbart ikke dengang med anklager imod hæren, der har gravet permanente grøfter, for efter nogle år uden kontakt med familien fandt de igen hinanden, bare på et andet plan. På det tidspunkt havde han fundet sin egen mission, bl.a. på Kofoeds Skole, hvor han videreførte det arbejde, han havde lært som frelsersoldat.
Det analytiske er altså ikke det primære i bogen, men via hans eget personlige opgør med hæren bliver der nu alligevel påpeget visse omstændigheder ved arbejdet med de mange fortabte sjæle - ikke mindst på Vesterbro - der i hvert fald var ham imod. Uniformen snærede så at sige, og det personlige engagement, som hans forældre havde haft, savnede han i dette regi, men fandt i et andet, nemlig Kofoeds Skole.

Else Cederborg


 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.02 | 00:15

Hej Anders. Glæder mig, at du kunne lide Snothas, selv om han er noget af en gris. - Linket til YouTube plejer at virke uden problemer ...

...
23.02 | 00:25

Har med stor fornøjelse hygget med Snothas.
Kan det passe at linket til dine billeder på YouTube er i udu,
eller er det kun hos mig ?
Har forsøgt i Chrome og IE

...
24.01 | 13:13

OK, then send me an invite ...

...
23.01 | 22:19

would like to be friend on face book

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE